|
|
|
|
Naturen omkring
Hanstholm Camping er meget speciel og forskellig fra
resten af den danske natur, og hvad vi i øvrigt
typisk forbinder med vestkysten.Stranden går
øst-vest, derfor er der oftest fralandsvind på
stranden. Fra april til september kan man derfor
nyde både solopgang som solnedgang over havet fra
toppen af klitten. |
|
|
Campingpladsen
ligger på toppen af en 40 meter høj klittop, en
gammel ø skabt under den sidste istid. I fortiden
udgjorde øen Hanstholmen sammen med Bulbjerg de
forreste og yderste øer i et ørige i Stenalderhavet,
der strakte sig foran det, der i dag er kendt som
Limfjorden. Indtil for kun 1.000 år siden kunne man
syd for Hanstholm-øen sejle ind i Limfjorden, og
Vigsø var et driftigt udskibningsted med skudehandel
for landbrugsprodukter til Norge samt import af træ
fra Norge. Det er faktisk kun 100 år siden at
Vigsø´s betydning som udskibningssted ophørte, men i
dag er der ikke mange spor tilbage fra den tid. |
|
|
Det er
fascinerende at stå på toppen af klitten og
forestille sig, at for godt 1.000 år siden sejlede
vikingeskibe og handelsskuder forbi dernede. Landet
har over de sidste 6.000 år rejst sig 6 meter, og
man kan tydeligt se, hvordan skrænterne er blevet
formet af havets bølger. Vandet Sø og Nors Sø er
dannet i de fjorde som løb rundt om øerne i det
forgangne ørige. Søerne er de reneste i Danmark,
idet grundvandtilløbene kommer igennem de tykke
kridtlag i bunden af søerne. Sigtbarheden ned i
vandet er typisk over 10 meter. |
|
|
Hanstholm øen, som
lå ude i Stenalderhavet for 6.000 år siden, blev
formet af isen under den sidste istid, som skubbede
jorden foran sig op til det, som det er i dag.
Bakken, som er 64 meter høj på det højeste punkt,
ligger ovenpå et 50 millioner år gammelt koralrev.
Derfor finder man ikke den typiske hvide sandstand
her, som ellers er karakteristisk for vestkysten.
Stranden består af toppen af koralrevet, og revet
ses tydeligt oppe fra toppen af klitten. Stranden
består af større kalksten som er slebet runde af
havets bølger. |
|
|