|
|
|
|
Vejret på Hanstholm Camping er ikke kun meget forskelligt fra, hvordan vejret som gennemsnit er i Danmark, men også meget forskelligt i forhold til, hvordan vejret kan være ganske tæt på. |
I Danmark regner det på et år gennemsnitligt ca. 700 millimeter, på Hanstholm Camping regner det cirka det halve. Specielt om sommeren er nedbøren betydelig mindre en landsgennemsnittet. |
I månederne fra maj til august er nedbøren ca. 50-65 % mindre end landsgennemsnittet og antallet af solskinstimer tilsvarende højere.
Om sommeren har vi dage, hvor solen skinner fra morgen til aften, men blot 2-3 kilometer herfra er det overskyet, og 10 kilometer inde i landet regner det en stor del af dagen! Forklaringen er en kombination af vores placering i forhold til den fremherskende vindretning, hvor vinden typisk kommer ude fra havet over det flade klitlandskab mellem Hanstholm, og Klitmøller, den høje beliggenhed samtidigt med at vi ligger i læ ”lidt nede af bakken” på Hanstholmen, samt udtørringen af luften efter passage over de norske fjelde. |
Under linket ”Nedbørstal” kan du se de aktuelle nedbørstal dag for dag, prøv at sammenligne det med hvordan vejret var samme dag, hvor du bor! |
|
Om foråret kan vi have det specielle fænomen kaldet ”havgus”. På en ellers mild og flot dag hvor solen skinner fra en skyfri himmel, føler man pludselig at temperaturen falder 4-6 grader i løbet af ganske kort tid. Solen sløres og man ser havgusen som et tyndt tågelag i trætoppene. Havgusen ligger kun helt ude ved kysten, bare 1-2 kilometer inde i landet er den ”fordampet” og solen skinner fra en skyfri himmel. |
|
Hanstholm Camping ligger fint i læ ”bag bakken”. På en dag hvor vinden blæser frisk fra sydvest i Hanstholm, blæser der kun en let brise hos os. |
|
Vores strand ligger i øst-vest retning, det er således ikke vestkysten men ”nordkysten”. Derfor har vi hovedsagelig fralandsvind fra vores strand. Kun ved en nordlig vindretning kommer vinden direkte ind fra havet. |
|
|
|