Se på gamle skønheder og køb dimser til dit automobile
Veteranbiler, stumpmarked og publikumsafstemning på Hanstholm Camping
Der bliver nostalgi i pinsen, når den ene flotte veteranbil eller den anden
ruller ind på Hanstholm Camping.
Opel er jo en udbredt bil, og der er rigtig mange, der kender én, der havde
en Opel, eller også har de selv haft sådan en. Så der er normalt meget
”gensynsglæde”, når folk ser vores biler, fortæller Gert Bedsted fra Historisk
Opel Klub.
Årets pinsetræf foregår på Hanstholm Camping, hvor de mange veteranbiler
ankommer allerede i løbet af fredagen. Lørdag formiddag skal de ud på en
Veteranbilisterne skal løse opgaver ved Hanstholm Fyr, Vang Kirke, Opel i
Thisted og Smed Auto i Sennels inden, de vender tilbage til Hanstholm Camping,
hvor dagens sidste opgave skal løses. Det er en meget smagfuld opgave, idet
deltagerne skal smage 4 forskellige øl fra Thisted Bryghus og gætte, hvad det
er for typer øl.
Mens veteranbilisterne løser opgaver i omegnen, er der Thy-Quizz,
levende musik, gratis fadøl og sodavand samt 2-kroners spil på campingpladsen.
Vinderne af Thy-Quizzen, voksne og børn, udtrækkes
tids nok til, at alle kan se veteranbilerne vende tilbage på pladsen.
Stumpmarked og veterankåring
Hanstholm Camping vågner søndag morgen ved at pinsesolen danser over
skrænten ned mod havet, og så byder formiddagen ellers på stumpmarked, hvor
alle – også gæster udefra - kan købe stumper og dimser til deres bil.
Det er mest specielle ting til gamle biler, men man ved aldrig, hvad der
dukker op, da folk kan have alt muligt med, forklarer Gert Bedsted.
Søndag middag starter den officielle fremvisning af bilerne for publikum,
der kan stemme på den bil, de bedst kan lide, det være sig uanset om de synes,
det er den fineste, pæneste eller mest originale bil. Midt på eftermiddagen
offentliggæres vinderbilen, og ejeren får en pokal.
Under fremvisningen vil mange af ejerne være omkring bilerne, og hvis man
er heldig, er der mulighed for at komme ind og se i bilen, hvis ejeren står ved
den. Det er bare at spørge, lyder rådet fra Gert Bedsted.
Historisk Opel Klub deltager i pinsetræffet med biler fra 1939 og frem,
udover veteranbiler fra Danmark er der også tilmeldt veteranbiler fra Holland,
Tyskland og Sverige. En bil bliver en veteranbil, når den er 35 år gammel, hvis
den kun er 25 år gammel, kaldes bilen en ”young
timer”.
Søndag aften byder lejrchef Bent Thodsen på grillbuffet, og mandag
formiddag er der ponytrækning på pladsen, det foregår med 1hk-motorer.